Indstilling til udformning af Ny Amager StrandparkKøbenhavns Kommune17/09-2003 En gruppe på 10 borgere fra Københavns og Frederiksberg kommuner har sommeren igennem arbejdet intenst med idéer og visioner til, hvordan Ny Amager Strandpark skal se ud i fremtiden. Arbejdet har resulteret i en indstilling, der fredag den 12. september 2003 blev overrakt til Ny Amager Strandparks bestyrelse med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen. Med udgangspunkt i en mission om at skabe en strand og et rum i fortsat udvikling til glæde for flest mulige borgere hele året har fokusgruppen skabt visionen: Københavns bedste åndehul med rummelighed, alsidighed, innovation og æstetik. Fokusgruppen har produceret denne indstilling ved at mødes med teknikere, planlæggere og andre med faglig tilknytning til projektet og derefter i fællesskab udvekslet og videreudviklet idéer og tanker. Der er i indstillingen tre temaer, der har gjort sig gældende i idéudviklingen, nemlig Rammer, Tryghed og Oplevelser. Ny Amager Strandpark skal fastholde indtrykket af natur, bevare et frit udsyn til Øresund og skabe forskellige rum til glæde for flest mulige borgere - unge som gamle, sportsfolk som handicappede. Området skal være overskueligt, og man skal føle sig godt vejledt. Det skal være et trygt sted at komme året og døgnet rundt. Samtidig skal Ny Amager Strandpark have plads til et alsidigt udbud af oplevelser og aktiviteter, hvor åbenhed for fornyelse og nytænkning i form og udtryk giver en harmonisk forening af natur og kultur. Og hvor mangfoldigheden i udbuddet af oplevelser går fra kebab til foie gras, fra caféer til klitrækker. Muligheden for oplevelser skabes af de rigtige rammer og ved, at stranden er et trygt sted at komme. |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |